Alkohol og arbejdspladsen
Når der
er mistanke om alkoholmisbrug på en arbejdsplads, står man ofte i
den situation, at ingen ønsker at konfrontere vedkommende med
problemet. Det skyldes at man ikke rigtig ved hvordan man skal
gribe tingene an, og det gælder lige fra kollegaen til ledelsen af
virksomheden. Det er i disse tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt
at være forberedt på, at situationen kan opstå.
Vi hjælper med at lave en god alkoholpolitik. Denne
alkoholpolitik bør indeholde dels nogle retningslinier for
alkoholindtagelse, men også nogle hjælpeforanstaltninger.
Vi løser mange opgaver, hvor vi hjælper virksomhederne, som står
med problemet. Det er ofte en medarbejder, som man gerne vil
beholde, og hvor det kommer bag på ledelse og medarbejdere, at der
er et problem. Formålet med vores indsats bliver tit at få
medarbejderen i behandling. Dette sker ved, at vi klæder ledelsen
på til at tage fat i medarbejderen, og ledelsen giver medarbejderen
et tilbud om behandling. Medarbejderen bliver altså stillet overfor
et valg, men et valg hvor der er hjælp og støtte at hente.
Vores metoder er udviklet i nært samarbejde med nogle amters
alkoholambulatorium.