Sikkerhedskultur

Ca. 80 pct. af alle ulykker skyldes uhensigtsmæssig adfærd. Derfor gælder det ofte om at påvirke sikkerhedskulturen, når antallet af ulykker skal reduceres eller fastholdes lavt.

Hvad er sikkerhedskultur?

Sikkerhedskultur er de fælles værdier, vaner og opfattelser, som har betydning for dem, der arbejder i virksomheden. Disse grundlæggende værdier præger lederes og medarbejderes holdninger til sikkerhed og arbejdsmiljø. Sikkerhedskulturen handler i høj grad om forebyggelsen af arbejdsulykker.

Sikkerhedskulturen har stor betydning for både ledelse og medarbejderes beslutninger og handlinger i hverdagen og kommer bl.a. til udtryk gennem prioriteringerne i forbindelse med opgaveløsningen.
Er det for eksempel vigtigst at blive hurtig færdig, eller at arbejdet udføres sikkert?

Sådan skabes en god sikkerhedskultur

En god sikkerhedskultur skabes i dialog mellem ledelse og medarbejdere og af en ledelse, der tydeligt viser, at den prioriterer og respekterer sikkerheden på jobbet. Derudover skal sikkerhed tænkes ind i alle aspekter af arbejdet, både under planlægning og udførelse af en opgave.

Ledelsen skal gå forrest

En god sikkerhedskultur begynder hos ledelsen. Ledelsen skal gå forrest og vise, at sikkerhed er en vigtig prioritet hver eneste dag. Også når der er pres på for at nå produktionsmålene.

Avidenz tilbyder at:

  • Foretage undersøgelse af sikkerhedskulturen
  • Foretage observationer/sikkerhedsmålinger omkring sikker adfærd
  • Afholde temamøder eller uddannelse omkring sikkerhedskultur/sikker adfærd
    - rettet mod henholdsvis:
  • Ledere
  • Arbejdsmiljøorganisationen
Sikkerhedskultur