Sådan indretter du en god hjemmearbejdsplads - Video med øvelser til at forebygge ondt i nakke og skuldre

Nyhedsbrev 20. april 2021, 20:46:58       

Sådan indretter du en god hjemmearbejdsplads

Rigtig mange arbejder hjemmefra i øjeblikket på grund af den forfærdelige corona-virus. 

Da det er en ekstraordinær og meget anderledes situation, er vores hjem ofte ikke indrettet med optimale kontorarbejdspladser. Og når vi ikke sidder ordentligt, risikerer vi let at få ondt i muskler og led. 

Forebyg at få ondt 

For at forebygge at du får ondt, har vi samlet en række fif til, hvordan du indretter en god arbejdsplads med alternative/midlertidige løsninger, som du har derhjemme. 
  1. Juster højden på din bærbare pc med en vaskebalje, bøger, skotøjsæsker eller lignende. Højden på skærmen skal være sådan, at du lige kan se hen over toppen af skærmen, og at dine øjne kigger skråt nedad ca. 10 grader. 
    Højden på skærmen kan også medvirke til, at du automatisk lige retter dig lidt mere op. 

    Vær opmærksom på, at hvis du bruger briller med overgang, skal skærmen som udgangspunkt være lidt lavere. Indstil skærmen til en højde, hvor du undgår at bagud-kippe i nakken.
     
  2. Sørg for god understøtning af underarmene.
     
  3. Arbejd med musen tæt ved kroppen og eventuelt inde foran kroppen for at sikre variation i dine arbejdsstillinger.
     
  4. Brug et separat tastatur og mus.
     
  5. Sid med siden til lyset/vindue for at undgå modlys i skærmen og kontraster i øjnene.
     
  6. Vær opmærksom på stolehøjden. Hvis du sidder for lavt, kan du let komme til at runde i ryggen og ”falde sammen” i din arbejdsstilling – det er det, som kan ske, hvis du sidder i sofaen og arbejder.
    Brug eventuelt en pude til at hæve sædehøjden på din stol, hvis den ikke har gaspatron.



Ud over de ovennævnte tiltag er variation i dine arbejdsstillinger afgørende samtidig med, at du sørger for at få lidt bevægelse ind i hverdagen. Så husk at rejse dig ved telefonsamtaler, hent kaffen eller et glas vand hver gang i stedet for at have en kande stående.
 

Sådan forholder arbejdstilsynet sig

Er du interesseret i at vide, hvordan arbejdstilsynet forholder sig til hjemmearbejdet, så kan du læse det her.
 

Brug for hjælp?

Har I behov for hjælp til indretning af jeres medarbejderes hjemmearbejdsplads, så kontakt os på telefon 66 17 34 55 eller mail info@avidenz.dk. Der er heldigvis flere digitale værktøjer, vi kan anvende, så vi kan guide jer fra distancen.
 

Video med øvelser til at forebygge ondt i skuldre og nakke

Vores ergoterapeut Maja viser i denne video et par træningsøvelser, der forebygger ondt i skuldre og nakke. De er lette og hurtige at foretage. Se med her.



 
Følg os på         
--
www.avidenz.dk | Kontakt