COVID-19: Sådan forholder vi os ved fysiske besøg - 2 videoer med træningsøvelser ved kontorarbejde - 25 års jubilæum hos Avidenz

Nyhedsbrev 16. maj 2021, 01:34:45       

COVID-19: Sådan forholder vi os ved fysiske besøg  

HåndspritFysiske besøg kan i øjeblikket være forbundet med usikkerhed og utryghed. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at skabe tryghed, og vi har derfor udarbejdet en række retningslinjer, som medarbejderne hos Avidenz efterlever for at undgå smitte med Corona. 


Det drejer sig om følgende retningslinjer:
  • Der arbejdes i mange henseende hjemmefra. Vi arbejder ikke med udgangspunkt fra et stort fælles kontor
     
  • Der besøges ikke kunder, hvis medarbejderen føler sig sløj eller er syg
     
  • Der besøges ikke kunder, hvis medarbejderen har været i tæt kontakt med en person smittet med Corona
     
  • Hænder og eventuelt måleudstyr afsprittes før og efter besøg hos kunder
     
  • Vi giver ikke hånd ved besøg
     
  • Vi holder min. 2 meters afstand til andre personer
     
  • Vi efterlever i øvrigt sundhedsmyndighedernes vejledninger om at undgå fysisk kontakt
     
  • Vi koordinerer altid med kunden om konkrete forhold inden besøg samt efterlever øvrige interne retningslinjer hos kunderne 
 
Vi følger hele tiden med i udviklingen vedrørende Corona og ændrer vores arbejdsgange og retningslinjer efter myndighedernes anvisninger.
 

2 videoer med træningsøvelser ved kontorarbejde

Selvom der langsomt bliver åbnet mere op for arbejdspladserne, er der stadig mange, der arbejder hjemmefra pga. Corona.

Er du en af dem, eller har du generelt bare meget kontorarbejde, så vil det være en god idé at se de 2 videoer herunder, hvor vores ergoterapeut Maja Tvarnø viser nogle øvelser, der forebygger ondt i muskler og led ved kontorarbejde. Alle øvelser er lette og hurtige at udføre og kræver ikke andet end en træningselastik eller en ½ liters vandflaske.

Forebyg muse-arm og ondt i skuldrene

I denne video viser Maja et par øvelser mod muse-arm og ondt i skuldrene. Hun opfordrer også til at foretage en strækøvelse for brystmuskulaturen, som hun også viser.

Klik på billedet herunder for at se videoen.



 

Øvelser for lår, balder og ryg

I denne video viser Maja nogle øvelser, der styrker lår, balder og rygmuskulaturen. 

Klik på billedet herunder for at se videoen.


 

Kontakt os

Har du spørgsmål eller brug for hjælp omkring træningsøvelser eller ergonomi i det hele taget, så kontakt os på telefon 66 17 34 55 eller mail info@avidenz.dk
 

25 års jubilæum

Vores konsulent, Søren Rasmussen, kan fredag den 1. maj fejre 25 års jubilæum hos Avidenz.

Søren blev ansat som arbejdsmiljø-konsulent på Sjælland i 1995 hos det daværende Jern- og Metalbranchens BST, som senere blev til Avidenz.

Søren er uddannet kemilaborant og miljøtekniker. Han er en yderst kompetent konsulent, der altid yder den bedste kvalitet hos de kunder, der er så heldige at have Søren med til at udvikle og sikre et godt arbejdsmiljø hos dem.

Ud over sine store faglige kompetencer er Søren altid energisk og engageret i alt, hvad han foretager sig. Der er intet, der er overladt til tilfældighederne, og man kan være sikker på, at de opgaver, Søren får, bliver omhyggeligt udført, hvilket er til stor glæde og gavn for både kunder, kolleger og ledelsen hos Avidenz. 

I sin fritid er Søren glad for at løbe en tur eller fiske fra sin båd. Og så står den gerne på skiferie med hele familien en gang om året. I det hele taget er familien og børnebørnene et vigtigt element i Sørens hverdag.

Vi ønsker Søren et kæmpe stort tillykke og håber, det bliver til mange år endnu hos Avidenz.
Følg os på         
--
www.avidenz.dk | Kontakt