10.000 kr. i gebyr for skærpet tilsyn - Arbejdsgiverens ansvar i forhold til Coronasmitte

Nyhedsbrev 16. maj 2021, 01:17:38       

10.000 kroner i gebyr for skærpet tilsyn

Fra den 1. september opkræver Arbejdstilsynet et gebyr på 10.000 kr. for skærpet tilsyn.

Et skærpet tilsyn gennemføres, efter at Arbejdstilsynet har afgivet forbud mod, at virksomheden fortsætter arbejdet pga. overhængende og betydelig fare for de ansatte.


Et skærpet tilsyn foretages uanmeldt, og det overordnede formål er at følge op på, om virksomheden har rettet sig efter forbuddet/forbuddene, og om virksomhedens hovedarbejdsprocesser på arbejdsstedet bliver udført forsvarligt.

Desuden er det en kontrol af, om virksomheden overholder de relevante krav om egenindsats som skal forebygge konstaterede arbejdsmiljøproblemer. Dette kan for eksempel være, om de har gennemført arbejdspladsvurdering (APV) og årlig arbejdsmiljødrøftelse, som kan være et godt udgangspunkt for virksomhedens forebyggende arbejdsmiljøarbejde.

Bekendtgørelse for skærpet tilsyn

Reglerne for skærpet tilsyn og opkrævning af gebyr er fastsat i en bekendtgørelse. Bekendtgørelsen er udstedt og offentliggjort den 1. juli 2020, men træder først i kraft den 1. september 2020.

Du kan læse hele bekendtgørelsen her.


Gennemgang af dit arbejdsmiljø

Er du i tvivl, om arbejdsmiljøet i jeres virksomhed er helt i top, så hjælper vi dig gerne med en gennemgang. Læs mere her, eller kontakt os på telefon 66 17 34 55 eller mail info@avidenz.dk for en uforpligtende snak omkring arbejdsmiljø.
 

Arbejdsgiverens ansvar i forhold til Coronasmitte

Coronavirus (COVID-19) hænger desværre stadig som en tung sky over os, og der er derfor også stadig en række forholdsregler vi skal tage, og der opstår let tvivlsspørgsmål om, hvordan vi skal forholde os til det ene og den andet.
 
Er du arbejdsgiver kan et af spørgsmålene meget vel være, hvordan du skal forholde dig, hvis en medarbejder er smittet eller formodet smittet med COVID-19.

Som arbejdsgiver skal du sikre, at arbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det er dit ansvar løbende at kortlægge, om der er risiko for, at de ansatte kan blive udsat for smitte med COVID-19 i forbindelse med arbejdet.

Læs meget mere på Arbejdstilsynets hjemmeside her.

(Vær OBS på at perioden for sygedagpenge til personer med særlig risiko for at blive alvorligt syg på grund af smitte med COVID-19 netop er blevet forlænget til at gælde frem til den 31. december 2020.)

 
Følg os på         
--
www.avidenz.dk | Kontakt