Arbejder du i Bygge & Anlægsbranchen, så vær opmærksom på, at der for nyligt er kommet 4 nye branchevejledninger fra BFA Bygge & Anlæg, som måske har betydning for jeres måde at arbejde på.
Byggepladsveje – orden og ryddelighed
Rod på byggepladsen skaber større risiko for ulykker. Ofte skyldes snubleulykker manglende orden og ryddelighed på pladsen. Det kan f.eks. være ikke ophængte eller sikrede kabler eller materialer og affald, der ligger og flyder.
Se den nye vejledning om forebyggelse af sådanne ulykker.
Byggepladsveje – belysning
Alle adgangsveje, transportveje og færdselsarealer skal være belyst (min. 25 lux), så færdsel og transport kan ske forsvarligt. Det betyder bl.a., at man skal afspærre lokaler/områder, der ikke er belyst, og hvor der er risiko for fald eller anden særlig fare.
Se den nye branchevejledning om reglerne her.
Opmuringsarbejde
Branchevejledningen om opmuringsarbejde er revideret og udgives nu i ny udgave. Som tidligere beskriver vejledningen, hvordan man kan reducere det tunge arbejde og de belastende arbejdsstillinger samt mindske risikoen for ulykker. Den nye vejledning er suppleret med flere nye tekniske hjælpemidler som kan afhjælpe belastning og risici ved opmuringsarbejde.
Arbejde i krybekældre
Vejledningen er revideret og kan hentes i en ny udgave.
Indholdsmæssigt er den generelt blevet opjusteret i forhold til gældende regler, og den er suppleret med enkelte opmærksomhedspunkter i den medfølgende tjekliste.