Vi oplever en markant stigning i interessen for psykisk arbejdsmiljø og trivsel, både når vi kommer rundt på virksomheder og fra kursisterne, når vi underviser på vores arbejdsmiljøuddannelser.
Virksomhederne har indset, at det er et vigtigt konkurrenceparameter både for at fastholde og tiltrække nye medarbejdere. Desuden er det et centralt omdrejningspunkt for engagement, produktivitet og udvikling i virksomheden.
Derfor vælger mange at få foretaget en undersøgelse af trivslen i virksomheden. Ofte er det ikke på baggrund af problemer hermed, men fordi ledelsen har fokus på at fastholde god og konstruktiv dialog og trivsel.
God trivsel giver bedre bundlinje

Trivsel på arbejdspladsen refererer til den generelle tilfredshed, glæde og velvære, som medarbejderne oplever i deres arbejdsmiljø. Det handler om at skabe et positivt og sundt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne føler sig motiverede, engagerede og værdsatte. Det omfatter også aspekter som arbejdslivets balance, relationer på arbejdspladsen, ledelseskvalitet og muligheder for personlig og faglig udvikling.
I modsætning hertil påvirker dårlig trivsel samarbejdet og kan medvirke til sygemeldinger, hvilket påvirker produktionen og koster virksomheden penge.
Som det fremgår af ovenstående, er der meget positivt at hente for virksomheden ved at prioritere og arbejde med det psykiske arbejdsmiljø og trivslen på arbejdspladsen.
Det kan derfor være en god idé at få taget temperaturen på jeres trivsel med en trivselsundersøgelse, hvor ledelsen får belyst nogle potentielle udviklingsmuligheder til gavn for både medarbejdere og virksomhed.
Tag temperaturen på jeres trivsel

Hvis I ønsker det, kan vi også hjælpe med at gennemføre trivselsundersøgelse ved brug af NFA’s model for trivselsundersøgelse.
Kontakt os
Er du interesseret i at få foretaget en trivselsmåling eller blot at høre nærmere, så kontakt os på telefon 66 17 34 55 eller mail info@avidenz.dk. Du kan også læse mere her.


