Brynhild har gennemgået vores arbejdsprocesser med fokus på ensidigt gentaget arbejde (EGA) og tunge løft. På baggrund af sine observationer har hun så skrevet en detaljeret rapport og givet os værdifulde råd om løfteteknikker, jobrotationer og andre ergonomiske tiltag, som virkelig har gjort en forskel, fortæller Vivi.
"Brynhild har også gennemgået nogle af vores kontorarbejdspladser, og ændringerne har givet vores medarbejdere mange øjenåbnere, og de oplever også her på kontoret at have mindre ondt i skuldre, nakke m.m. Så det virker.Vivi Høgh-Hansen, EHS-specialist
Skal din virksomheds arbejdsmiljø forbedres?
Tøv ikke med at kontakte os, hvis du har brug for rådgivning og løsninger til din virksomheds arbejdsmiljø.
Forside / Samarbejdet / Kundehistorier / Dansac A/S
Dansac A/S prioriterer både kunder og medarbejdernes sikkerhed og trivsel
Dansac A/S er en anerkendt virksomhed, der i mange år har specialiseret sig i at udvikle og producere stomiprodukter af høj kvalitet. Fokus er på at skabe sikre og funktionelle stomiprodukter, der udbygger og forbedrer stomiplejen og øger livskvaliteten for mennesker med stomi.
Virksomheden prioriterer ikke kun deres kunder, men er også klar over vigtigheden af at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø samt god trivsel for deres medarbejdere. Derfor har de gennem flere år samarbejdet tæt med den autoriserede arbejdsmiljørådgiver, Avidenz A/S.
Et frugtbart samarbejde med fokus på arbejdsmiljøet
Gennem årene har Avidenz hjulpet Dansac inden for mange forskellige arbejdsmiljø-områder, som har haft en mærkbar positiv effekt på arbejdspladsen.
Som EHS-specialist hos Dansac har Vivi Høgh-Hansen haft en central rolle i at koordinere samarbejdet. “Vi har haft besøg af Avidenz’ arbejdsmiljøkonsulent og kemiekspert Pernille Jakobik Wulff, som i øvrigt ledte møderne i arbejdsmiljøorganisationen, før jeg blev ansat. Pernille har hjulpet med udformning af vores kemiske APV’er. Hun var også en uvurderlig hjælp, da vi skulle udfase et farligt stof og sikre en forsvarlig og grundig oprydning bagefter”, fortæller Vivi.
Pernilles indsats sørgede således for en sikker og effektiv arbejdsproces i forbindelse med udfasningen, hvilket ikke blot sikrede overholdelse af lovgivningen, men også gav medarbejderne tryghed i deres daglige arbejde.
Ud over Pernille har Dansac også haft glæde af andre af Avidenz’ specialister. De fortæller selv, at de også bruger Jørgen Gadegaard, der laver virksomhedens ATEX-kortlægning hvert 3. år, som lovgivningen foreskriver.
Jørgens regelmæssige eftersyn har været med til at sikre, at Dansac overholder de strenge sikkerhedskrav på området.
Ergonomiske forbedringer med stor effekt og tilfredshed hos medarbejderne
Dansac har også i flere omgange samarbejdet med Avidenz’ fysioterapeut Brynhild Djurhuus Joensen med fokus på at forbedre de ergonomiske forhold, især i produktionen. “Brynhild har gennemgået vores arbejdsprocesser med fokus på ensidigt gentaget arbejde (EGA) og tunge løft. På baggrund af sine observationer har hun så skrevet en detaljeret rapport og givet os værdifulde råd om løfteteknikker, jobrotationer og andre ergonomiske tiltag, som virkelig har gjort en forskel”, fortæller Vivi.
Og det er ikke kun ledelsen, der har bemærket fordelene ved de ergonomiske tiltag. Ifølge Vivi har medarbejderne selv også udtrykt stor tilfredshed og engagement:
”Brynhild har haft en rigtig god dialog og samspil med medarbejderne i produktionen, og de kender hende godt efterhånden. Det giver bare en større forståelse og lydhørhed, når der kommer en fagkonsulent udefra og forklarer tingene. Vi har endda oplevet, at medarbejderne i produktionen selv har henvendt sig til ledelsen for at få igangsat nogle af de ting, vi blev opfordret til af Brynhild”.
Brynhild har ved et tidligere besøg i virksomheden foretaget en ergonomisk gennemgang af nogle af kontorarbejdspladserne hos Dansac. Dette førte til betydelige forbedringer af medarbejdernes arbejdsstillinger og generelle trivsel.
”Ændringerne har givet vores medarbejdere mange øjenåbnere, og de oplever også her på kontoret at have mindre ondt i skuldre, nakke m.m. Så det virker, og derfor har vi besluttet at få gennemgået en række nyoprettede kontorarbejdspladser. Brynhild er rigtig god i dialogen med medarbejderne og meget energisk. Hun kravler rundt under bordene, og alt bliver i det hele taget undersøgt grundigt. Så vi glæder os til endnu en gennemgang”, siger Vivi.
Dansacs medarbejdere har altså virkelig fået øjnene op for, hvor vigtigt det er med de rette ergonomiske arbejdsforhold. De oplever nu færre smerter i hænder, skuldre, nakke og/eller knæ samt mindre træthed.
“De ergonomiske forbedringer har virkelig gjort en forskel for vores medarbejdere som ud over færre smerter også giver udtryk for, at de oplever mindre træthed”, siger Vivi.
Fordelen ved en fast kontaktkonsulent
I samarbejdet med Avidenz bliver der lagt vægt på, at kunderne får en fast kontaktkonsulent tilknyttet virksomheden. Det er en fordel, at man har en fast kontaktkonsulent, der kender virksomheden, og som man bare kan ringe til uanset, hvilken opgave man har vedrørende arbejdsmiljøet. Så finder kontaktkonsulenten den bedst egnede fagspecialist til at løse den konkrete opgave.
“Det er så rart og nemt, at vi altid kan ringe til den samme kontaktperson, uanset hvilken arbejdsmiljøopgave vi står over for. Vores kontaktkonsulent kender huset og sørger for, at vi får hjælp fra den rette specialist”, forklarer Vivi og uddyber: “Så uanset om det handler om kemi, ergonomi, ATEX, indeklima, eller hvad det nu kunne være, så ved vi, at alle kompetencer er dækket ind i samarbejdet. Det sparer os tid og giver os en stor tryghed og færre spekulationer”, slutter Vivi.
Et samarbejde, der er med til at fastholde medarbejderne
Det mangeårige samarbejde mellem Dansac og Avidenz er et klart eksempel på, hvordan prioritering af arbejdsmiljøet kan føre til markante forbedringer, både i form af øget sikkerhed, sundhed, trivsel og medarbejdertilfredshed.
“Vi er virkelig glade for samarbejdet og Avidenz’ brede vifte af services. Vi er som nævnt meget rundt ‘på hylderne’ hos dem, og det giver os ro i sindet at vide, at der er styr på arbejdsmiljøet, også i forhold til regler og love. Så vi ser meget frem til at fortsætte samarbejdet, der skal blive ved med at sikre vores medarbejdere de bedste arbejdsvilkår”, fortæller Vivi afslutningsvis.
Kontakt Avidenz
Har du spørgsmål, eller ønsker du Avidenz’ hjælp til forbedringer af virksomhedens arbejdsmiljø og trivsel, så kontakt os på telefon 66 17 34 55 eller mail info@avidenz.dk.