Alle maskiner og maskinanlæg fremstillet efter den 1. januar 1995 skal være CE-mærkede. CE-mærket viser, at produktet er sikkert at anvende for brugerne, da det overholder direktivernes krav til sundhed og sikkerhed. CE-mærkningen er dermed fabrikantens erklæring om, at maskinens sikkerhed lever op til gældende regler, og at den er i overensstemmelse med maskindirektivet.
Lever jeres maskiner op til direktivets krav?
Det tilbyder vi at undersøge. I samarbejde med jer gennemgår vi jeres maskiner eller maskinanlæg for at afklare, om den købte eller egenproducerede maskine lever op til direktivets anvisninger.
Er der behov for det, hjælper vi med at CE-mærke maskiner og maskinanlæg. Vi foretager en risikovurdering, udarbejder teknisk dokumentation (teknisk dossier) og giver mulige sikringsløsninger.
Vi underviser også fabrikanter i selv at kunne foretage risikovurdering, teknisk dossier m.v. På den måde bliver virksomheden selv i stand til at gennemføre CE mærkningen.
Kort beskrevet skal fabrikanten i forbindelse med CE-mærkningen:
- Fremstille en sikker maskine
- Dokumentere dette i en teknisk dokumentation (teknisk dossier)
- Underskrive overensstemmelseserklæring
- Sætte mærkeplade og CE-mærke på
Få hjælp allerede i planlægningen af nyt maskinudstyr
Ved indkøb eller fremstilling af nyt maskinudstyr tilbyder vi at hjælpe allerede i forbindelse med planlægningen. Det drejer sig om at få aftalt, hvem der har ansvaret for, at maskinen lever op til direktivet. Vær opmærksom på, at både egenfremstillede maskiner og sammenbygning af i forvejen CE–mærkede maskiner skal CE-mærkes.
Kursus i CE-mærkning tilpasset jeres behov
Vi tilbyder også virksomhedskurser i CE-mærkning, som bliver tilpasset jeres ønsker og behov. Læs mere om, hvad I får på sådan et kursus her.
Vi er her for at hjælpe
Vi har et hold af konsulenter, der alle har et grundigt kendskab til arbejdsmiljøbranchen. Derudover har alle nogle spidskompetencer, der gør, at vi er i stand til at løse specialistopgaver.
Syddanmark
Jørgen Gadegaard
Maskintekniker
Syddanmark
Steffan L. Eskildsen
Produktionsteknolog
Midt- og Nordjylland
Anders B. Pedersen
Maskinmester /miljøtekniker
Hvordan er Avidenz som samarbejdspartner?
Vi vil være den bedste samarbejdspartner, når virksomheder vil udvikle deres arbejdsmiljø.
Vi tager altid udgangspunkt i den aktuelle virksomhed og tilpasser vores hjælp og rådgivning til lige præcis jeres ønsker og behov. Sammen med jer finder vi ud af, hvor udviklingspotentialet er, og hvad der bør arbejdes med.
Hos Avidenz stræber vi efter at være den bedste samarbejdspartner, når virksomheder vil udvikle deres arbejdsmiljø. Vi går meget op i at skabe gode relationer med de mennesker, vi samarbejder med, og samtidig udfører vi alle opgaver med stor ekspertise og engagement. Derudover lægger vi vægt på en åben, ærlig og ligeværdig kommunikation.
Vi indleder altid et samarbejde med en afstemning af jeres ønsker og forventninger. Virksomheder er forskellige, og derfor kræver det en individuel vurdering af indsatsområderne. Formålet er dog altid at forebygge og skabe økonomisk tryghed og udbytte gennem:
- Glade og motiverede medarbejdere/trivsel
- Færre ulykker/arbejdsskader
- Færre sygedage
- Øget produktivitet
- Øget konkurrenceevne
- Større kundetilfredshed
Og det hele selvfølgelig kombineret med at sikre, at virksomheden lever op til diverse regler og lovkrav.
Når I indgår et samarbejde med os, er der grundlæggende 2 forskellige måder, det kan gøres på. Her skiller vi os også ud fra andre leverandører i vores branche.
De to samarbejdsformer er:
- Virksomhedsaftale
- Uden virksomhedsaftale
Virksomhedsaftale
En virksomhedsaftale er en aftale om et løbende samarbejde omkring jeres arbejdsmiljø. Samarbejdet indledes ofte med en vurdering af omfanget af arbejdsmiljøarbejdet ud fra jeres ønsker og behov for vores hjælp. Virksomhedsaftalen fungerer som en slags klippekortsaftale, hvor I køber et antal rådgivningstimer pr. år, som er afstemt med jer. Timerne kan naturligvis variere fra år til år. Dermed kender I jeres budget, og I skal ikke til at modtage et nyt tilbud fra os, hver gang I har et ønske om at få løst en ny opgave. Så er det bare at ringe til jeres kontaktperson, og hvis der er timer tilbage i jeres aftale bliver tiden til opgaven bare taget der fra. Alternativt tilkøber I blot flere timer på aftalen. Nemt, hurtigt og billigt.
I får tilknyttet en fast kontaktkonsulent, som I lærer godt at kende og som hjælper jer med mange af de almindelige opgaver som APV, arbejdsmiljødrøftelse, sikkerhedsrunderinger m.v.
Uden virksomhedsaftale
Har I ikke behov for et løbende samarbejde med os, så kan I naturligvis købe vores hjælp uden en virksomhedsaftale. Vi vil sammen med jer afdække jeres behov og ønsker – og på den baggrund modtager I et konkret tilbud på en løsning.
Vi har en række højt fagligt kvalificerede konsulenter til at varetage de forskellige krav og nicher hos virksomhederne. Kunder med en virksomhedsaftale får altid en fast kontaktkonsulent, men det er altid en specialiseret konsulent, som bliver koblet på den enkelte opgave afhængig af indholdet i denne. Dermed er det altid de bedst kvalificerede medarbejdere, der løser de aktuelle opgaver for jer.
Samarbejdet med os giver jer en stor fordel, når I skal give tilbud til kunder. I lever nemlig op til de krav om styr på arbejdsmiljø, dokumentationer m.m. som arbejdstilsynet og andre myndigheder kræver og som flere og flere kunder også efterspørger – nogle på grund af krav fra deres kunder osv.
Desuden vil samarbejdet medvirke til at gøre virksomheden attraktiv som arbejdsplads og dermed både kunne være med til at fastholde og tiltrække velkvalificerede medarbejdere.
Klaus Witved, INOX:
“Der er mange gode ting og fordele ved at samarbejde med Avidenz, men det aller bedste er det personlige forhold, vi har fået til kontaktkonsulenten gennem et løbende samarbejde gennem mange år efterhånden. Den relation er helt unik. Samtidig har vi haft kontakt med mange andre fagkonsulenter fra Avidenz, da vores kontaktkonsulent altid ved, hvilken anden fagkonsulent, han kan trække ind over opgaver, som er uden for hans eget specialistområde. Og disse konsulenter har også altid været yderst kompetente. Dette er en tryg måde at samarbejde på for os som virksomhed, for vi er altid sikre på kvaliteten af rådgivningen, og at opgaverne bliver løst af en med de rette kompetencer.”
Jan Nielsen, System TM
“Det er rigtig rart med en fast konsulent tilknyttet, som kender huset og vores rytme. Så skal vi ikke starte forfra hele tiden, og vi får altid hurtig respons og hjælp ved problemstillinger. Denne relation sætter vi stor pris på. Gennem vores virksomhedsaftale får vi også hjælp til at afholde AMU-møder, revidere handlingsplaner m.m. – det er rart ikke at skulle tænke på, så vi kan koncentrere os om driften af virksomheden, der har 1. prioritet hos os.
Vi anvender også Avidenz’ digitale arbejdsmiljøsystem, SOSWEB, så vi har alt liggende digitalt. Alle har dermed let adgang til APV, handlingsplaner, kemiske instruktioner m.m.. Systemet giver os overblik og en sikkerhed for, at der er styr på det hele så som lovpligtige eftersyn og møder.
Med app’en der hører til systemet, er det endnu lettere og hurtigt at finde diverse dokumenter frem.”
Vi har en klar vision om at være den bedste samarbejdspartner, når virksomheder vil udvikle deres arbejdsmiljø. Det gør vi gennem blandt andet med dyb forankring i vores værdier:
- Samarbejde
- Professionalisme
- Anerkendelse
- Kommunikation
Kontakt vores hovedkontor på telefon 66 17 34 55 eller på info@avidenz.dk for en uforpligtende snak om mulighederne for et samarbejde om jeres arbejdsmiljøarbejde.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Kontakt os
Vil I sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø i virksomheden?
Uanset om I vil fastholde eller udvikle jeres arbejdsmiljø og har brug for rådgivning og løsninger, så er vi klar til at hjælpe.
Vi har konsulenter i hele landet
Vi vil være den bedste samarbejdspartner, når virksomheder vil udvikle deres arbejdsmiljø.
Vores hovedkontor ligger i Odense, og vi har arbejdsmiljøkonsulenter fordelt over hele landet. Vi er derfor ikke langt fra dig.