APV (Arbejdspladsvurdering)

En APV er en arbejdspladsvurdering, som sætter fokus på både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. En arbejdspladsvurdering omfatter, udover de fysiske og psykiske forhold, blandt andet også kemiske, ergonomiske og biologiske forhold samt ulykkesrisiko.

En APV indeholder en beskrivelse og systematisk kortlægning af arbejdsmiljøet, sygefraværet og generelt forholdene på arbejdspladsen. Dette er med henblik på at identificere de områder, hvor der er behov for en indsats. APV’en indeholder derfor også en handleplan for, hvad virksomheden så vil gøre for at forbedre arbejdsmiljøproblemerne samt en plan for opfølgning på problemerne.

De 5 faser i en APV

Helt konkret skal I Igennem følgende 5 faser, som udgør elementerne i arbejdet med APV’en:

1. Identifikation og kortlægning af virksomhedens samlede arbejdsmiljø

Først skal I kortlægge og identificere arbejdsmiljøforholdene i alle dele af virksomheden. I kan gøre brug af APV-tjeklister, spørgeskemaer samt foretage interviews med medarbejderne. 

2. Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer

Dernæst skal I beskrive de arbejdsmiljøproblemer, som I har identificeret, og vurdere, hvad det er for et slags problem, herunder omfanget og alvorlighedsgraden. I skal ligeledes forsøge at beskrive, hvordan de konstaterede arbejdsmiljøproblemer kan løses.

3. Inddragelse af virksomhedens sygefravær

Sygefraværet skal inddrages i virksomhedens APV, hvor man kan gøre brug af statistikker for at finde ud af, hvordan sygefraværet fordeler sig, og om det stiger eller falder. Ved at undersøge virksomhedens sygefravær kan I muligvis spotte sammenhænge mellem dette og virksomhedens arbejdsmiljø.

4. Prioritering af løsninger på virksomhedens arbejdsmiljøproblemer og udarbejdelse af en handlingsplan

Næste step i APV-processen er, at I udarbejder en handlingsplan for, hvordan virksomheden får løst de konstaterede arbejdsmiljøproblemer – både kortsigtet og langsigtet. Derudover foretager man en prioritering af, hvornår og i hvilken rækkefølge arbejdsmiljøproblemerne skal løses

5. Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen

I den sidste fase, skal der opstilles nogle retningslinjer for, hvordan man vil følge op på handlingsplanen, og det skal fremgå, hvem der er ansvarlig for at gennemføre denne i praksis. Det skal også fremgå, hvornår og hvordan det afgøres, om de valgte løsninger virker, og om handlingsplanen skal revideres.

Formålet med en APV er at sikre et godt arbejdsmiljø. Dette indebærer blandt andet, at I finder ud af, om der er risiko for, at arbejdet er nedslidende og årsag til sygdom eller skader blandt de ansatte. Ved at kortlægge og sætte arbejdsmiljøet i system kan potentielle problemer vedrørende arbejdsmiljøet blive opdaget, taget hånd om og prioriteret. Således kan en arbejdspladsvurdering bidrage til at få styr på og forbedre virksomhedens arbejdsmiljø.

En APV kan bidrage til at forbedre arbejdsmiljøet og trivslen i virksomheden. Et godt arbejdsmiljø har mange fordele, og det kan eksempelvis medføre mindre sygefravær, mindre udskiftning af medarbejdere og færre omkostninger i forbindelse med arbejdsbetingede lidelser og ulykker.

Først og fremmest skal APV’en være skriftlig – enten elektronisk eller på papir. Derudover skal den være synlig og tilgængelig. Det vil sige, at både ledelse og medarbejdere ved, hvor den kan findes, og at Arbejdstilsynet har mulighed for at læse den.  

Alle virksomheder med ansatte skal lave en APV ifølge Arbejdsmiljøloven. Det er arbejdsgiverens ansvar at sørge for, at APV’en bliver gennemført, og at medarbejderne bliver inddraget. Ifølge Arbejdsmiljøloven har både ledere og medarbejdere pligt til at gøre opmærksom på, at der er behov for justeringer.

Hvis der 10 ansatte eller flere i virksomheden, skal arbejdsmiljøorganisationen (AMO) inddrages i hele processen, når der skal udarbejdes og gennemføres en APV.  

Man skal lave en APV mindst hver 3. år, eller hvis der sker ændringer, som har betydning for arbejdsmiljøet. Dette omfatter blandt andet ændringer vedrørende arbejdsmetoder og -processer. Hvis der opstår en situation, som har betydning for arbejdsmiljøet, som for eksempel i forbindelse med øget sygefravær eller en arbejdsulykke, kan det ligeledes være nødvendigt at justere APV’en. Det anbefales, at APV’en løbende revideres, så den som udgangspunkt altid er opdateret i forhold virksomhedens situation og arbejdsmiljø.

Det er forskelligt fra branche til branche, hvilke typer af arbejdsproblemer der er de mest typiske. Derfor er der heller ikke bestemt metode eller redskaber, som man skal bruge, når APV’en skal udarbejdes. Det er op til arbejdsmiljørepræsentanterne og ledelsen på den enkelte arbejdsplads at finde frem til denne, så den er i overensstemmelse med virksomhedens dna og branche.

Det er op til den enkelte arbejdsgiver at bestemme, hvorvidt APV’en skal udfyldes anonymt af medarbejderne eller ej. Dog bør man være opmærksom på, at anonyme besvarelser kan give mere ærlige besvarelser og dermed et mere retvisende billede.

APV er lovpligtig, og selve processen skal være i overensstemmelse med de krav, der i lovgivningen. Arbejdstilsynet skal ikke godkende APV’en, men de fører tilsyn med, at virksomhederne får den gennemført.

Hos Avidenz hjælper vi virksomheder med at udarbejde APV’en i samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen og de ansatte. Udover at sikre jer overskuelighed, systematik og opfølgning, hjælper vi jer med at sikre, at APV’en opfylder den gældende lovgivning. Vi har stor erfaring med at hjælpe virksomheder med at lave APV’er og foretage arbejdsmiljøgennemgange, der bidrager til et bedre arbejdsmiljø.

Foruden det almindelige samarbejde med Avidenz om jeres APV tilbyder vi et digitalt værktøj, hvor I kan holde styr på alle processerne omkring APV. Det drejer sig både om at beskrive og vurdere eventuelle arbejdsmiljøproblemer, prioritere dem og oprette handlingsplaner til løsning af de fremkomne opgaver – endda med alarmfunktion, der giver besked ved terminer for opgaverne. I SOSWEB er det også overskueligt og let at finde frem til dokumentationen for jeres APV’er.