I juniormesterlære kan eleverne tage en del af deres afsluttende folkeskole-år som praktik i en virksomhed, på en erhvervsuddannelse, FGU-institution eller ungdomsskole.
Ordningen kombinerer skolegang med 1-2 dages praktik om ugen, og der gælder de samme regler for de unges arbejde som for erhvervspraktikanter og ved de forberedende grunduddannelser (FGU).
Formålet er at tilgodese dem, der lærer bedst ved at bruge sine hænder og gøre ting i praksis frem for at sidde i et klasselokale. Den nye juniormesterlære er dermed en mere håndgribelig og praksisnær vej gennem folkeskolen, som giver eleverne en smagsprøve på arbejdslivet, mens de stadig går i folkeskole. De har færre fag i skolen (dog minimum dansk og matematik), men lige så meget undervisning – bare på en anden måde.
Pas på de unge mennesker
Det er selvfølgelig meget vigtigt at passe godt på de unge mennesker, når de er på arbejde, og derfor er det væsentligt at have styr på alle arbejdsmiljøregler m.m., hvis I har, eller overvejer at have, elever i juniormesterlære i jeres virksomhed.
Ændringer skal gøre det mere attraktivt
I en helt ny trepartsaftale om fritidsjob er regeringen og arbejdsmarkedets parter blevet enige om nogle nye rammer for unge i fritidsjob. Den nye aftale om unges arbejde lemper en række krav til, hvad unge må og ikke må, når de har et fritidsjob.
Formålet er at få flere unge i fritidsjob ved at gøre det mere attraktivt både for de unge og for virksomhederne. Derfor er reglerne gjort enklere, blandt andet er forbudslisten mod brug af maskiner ophævet. I stedet skal arbejdsgiveren lave en konkret risikovurdering af de unges arbejde på virksomheder.
Ændringerne og reglerne i den reviderede bekendtgørelse om unges arbejde vil træde i kraft 1. januar 2026.
Du kan læse mere i Beskæftigelsesministeriets pressemeddelelse fra den 3. november her.
Det må forventes, at ændringerne også kommer til at influere på praktikanter – og dermed altså også på juniormesterlæren. Det er derfor, vi også omtaler det i denne forbindelse.
