Markante stramninger og skærpet straf ved overtrædelse af asbestregler

Trods allerede stramme regler bliver medarbejdere gang på gang udsat for asbest, fordi virksomheder ikke lever op til deres ansvar. Derudover har svindel med asbestprøver været et problem.

Fokus på overholdelse

I den nye nationale strategi om asbest, er det politiske signal tydeligt: Reglerne i asbestbekendtgørelsen skal overholdes, herunder det kommende uddannelseskrav fra den 21. december 2025 for alle, der arbejder med asbest.
For medarbejderne skal beskyttes mod asbeststøv, og overtrædelser får konsekvenser.

6 initiativer i den nye nationale strategi

Den nye aftale indeholder 6 punkter, der bygger videre på allerede igangværende tiltag på området. Blandt andet er det allerede i dag muligt at straffe grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven med op til to års fængsel, men der er aldrig blevet idømt en fængselsstraf. Et af de nye tiltag er at gøre det tydeligere, hvornår der kan idømmes fængselsstraf.

Her er en oversigt over de 6 initiativer:

  • Bedre mulighed for fængselsstraf for særligt grove asbestovertrædelser og i sager om dødsulykker

  • Forhindre svindel med asbestprøver

  • Ophør af mulighed for dispensation til højtryksspuling af asbesttage

  • Asbestprotokoller

  • Styrket information og kommunikation

  • Øget risikobasering af helhedsorienteret tilsyn

Læs mere i Beskæftigelsesministeriets pressemeddelelse, og aftaleteksten via linket her.

I tvivl om asbestreglerne?

Der har det sidste halvandet års tid været stor fokus på arbejde med asbest. Bl.a. er der kommet krav om autorisation ved nedrivning af asbest og som nævnt ovenfor krav om asbestuddannelse ved alt arbejde med asbest fra den 21. december.
Vi har tidligere informeret om disse regler. Så er du i tvivl om reglerne, kan du læse op på dem via linkene herunder.

Du finder link til artiklen om autorisation her.

Her kan du læse artiklen om asbestuddannelse og de 2 typer uddannelser, der kræves.

Del dette indlæg:

Andre indlæg

Arbejdsmiljø

Skab naturligt mere bevægelse i arbejdsdagen

Det er sundt at bevæge sig i løbet af arbejdsdagen, uanset om vi har et fysisk krævende eller et stillesiddende arbejde.
Selvom vi ved det, får vi det ofte ikke gjort i en travl hverdag, hvor mails og møder tit får førsteprioritet.
Nudging kan være løsningen.

Læs hele nyheden
Arbejdsmiljø

SKAL DU NÅ DET I ÅR?

Måske skal du have den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse efter reglerne for tidsfristen, eller måske vil virksomheden spare tid/penge ved at få uddannet en sagkyndig, så I selv kan foretage de lovpligtige eftersyn af tekniske hjælpemidler fremover.

Læs hele nyheden

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsmail, og få nyt om lovgivninger samt inspiration til dit arbejdsmiljø.

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA, og Googles privatlivspolitik og servicevilkår er gældende.