Sikker kørsel i vintervejr

Varevogn kører på snedækket landevej – sikker kørsel om vinteren

En god tommelfingerregel er, at hvis der er is på ruderne, er der også på vejen.

Sørg for, inden du kører

Tjek vejrudsigten

Undersøg vejret og køreforholdene, inden du tager afsted.

Beregn ekstra tid

Sørg for at have tid til at gøre bilen klar, og beregn ekstra køretid, så du ikke har travlt og kan køre efter forholdene

Fjern is og sne

Gør ruder, spejle og lygter fri for eventuel is og sne. Fjern også sne og is fra kølerhjelm og tag, så det ikke falder af under kørslen og risikerer at ramme andre trafikanter.

Husk sprinklervæske

Sørg for at have tilstrækkeligt med sprinklervæske på bilen, og medbring gerne ekstra.

Medbring vinterudstyr

Medbring isskraber, skovl, handsker, slæbetov og startkabler. Varmt tøj, passende fodtøj og endda et tæppe i bilen kan også være en god ide, hvis du kører fast eller på anden vis bliver fanget i vintervejret.

Regler om vinterdæk

Siden 1. juli 2025 har reglerne for bilens dæk været sådan, at det er forbudt at køre med ”åbenbart uegnede dæk” i forhold til føret.

I praksis betyder det, at hvis der er is, sjap eller sne på vejene, skal bilen være forsynet med enten vinterdæk eller helårsdæk med vinterdæk-mærkning.

Der er altså ikke indført et generelt krav om, at alle biler skal have vinterdæk på i en bestemt periode. Men har du ikke egnede dæk på til vintervejr, så skal du lade bilen stå. Kører du ud med uegnede dæk i vinterføre som is, sjap eller sne, så kan du få en bøde på 1.000 kr. pr. dæk.

Læs mere om reglerne for vinterdæk hos Rådet for sikker trafik her.


De 3 vigtigste råd, NÅR du kører, er:


1. Hav god tid

2. Pas på farten (Sænk den i forhold til normalt)

3. Hold ekstra afstand

Del dette indlæg:

Andre indlæg

Nybyggeri med stillads i sne – arbejde på byggepladsen om vinteren
Arbejdsmiljø

Vinteren ER på vej – kom sikkert gennem den

Når vi kigger ud ad vinduet og på termometeret i øjeblikket, er det svært at forstå, at vinteren er ved at være over os. Men den kan komme med frost, vind og sne, lige hvornår det skal være. Derfor er det vigtigt allerede nu at få styr på diverse vinterforanstaltninger ved udendørs arbejde og ved kørsel, så I kommer sikkert gennem vinteren.

Læs hele nyheden
Thomas, arbejdsmiljøkonsulent hos Avidenz, ved sit skrivebord
Arbejdsmiljø

Velkommen til Thomas

Vi kan med glæde fortælle, at vi for nyligt bød velkommen til Thomas Sørensen, der er ansat som arbejdsmiljøkonsulent på Sjælland.

Thomas bliver kundeansvarlig for en række virksomheder, primært i Nord- og Nordvestsjælland samt i Hovedstadsområdet.

Læs hele nyheden

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsmail, og få nyt om lovgivninger samt inspiration til dit arbejdsmiljø.

Dette websted er beskyttet af reCAPTCHA, og Googles privatlivspolitik og servicevilkår er gældende.