Forside / Kurser / Supplerende arbejdsmiljøuddannelser / Sagkyndig – lovpligtigt eftersyn af tekniske hjælpemidler / Sagkyndig – Viborg – 015-2024 – 25-09-2024
Sagkyndig
- lovpligtigt eftersyn af tekniske hjælpemidler
Kursusnr.:
015-2024
Tidspunkt:
25.09.2024
Sted:
Golf Hotel Viborg
Hans Tausens Alle 2
8800 Viborg
Pris:
3.050 kr.
Tilmelingsfrist:
16.09.2024
Antal pladser:
15
Beskrivelse af kurset
På virksomhederne findes mange forskellige typer af tekniske hjælpemidler, som anvendes i dagligdagen. For at de til stadighed er funktionsdygtige og er sikre at anvende, er det et lovkrav at tekniske hjælpemidler efterses periodisk (i henhold til leverandørens brugsanvisning – normalt 1 gang årligt), og eftersynet skal udføres af en sagkyndig.
Prisen for kurset er 3.050,- ekskl. moms pr. deltager.
Kurset varer fra kl. 9.00 – 15.00
På dette kursus får du et teoretisk og praktisk indblik i de forskellige krav, der kan være i forbindelse med eftersyn samt udarbejdelse af dokumentation.
Du vil efter kurset kunne arbejde selvstændigt som sagkyndig på de tekniske hjælpemidler, der praktisk er gennemgået på kurset samt på øvrige hjælpemidler, som du har det fornødne kendskab til.
Er du en del af eksempelvis det tekniske personale, som har til ansvar at vedligeholde de tekniske hjælpemidler, men mangler et overblik over krav og dokumentation for eftersyn, vil dette kursus give dig kompetencer, så du selv vil kunne udføre dette.
Der kræves ingen forudsætninger for at deltage, dog er det nødvendigt, at du har en teknisk forståelse eller praktisk erfaring indenfor området tekniske hjælpemidler eller maskiner.
På kurset får du blandt andet en gennemgang af lovgivningen og reglerne på området samt hvad det vil sige at være sagkyndig. Der gives eksempler på mærkning af tekniske hjælpemidler i forbindelse med eftersyn, og du lærer at udarbejde egne kontrolskemaer. På kurset vil du desuden få indblik i forskellige typer af tekniske hjælpemidler, som skal have eftersyn – eksempelvis:
- Stiger
- Reoler
- Elektrisk håndværktøj
- Bukke
- Bæremidler – f.eks kæder og stropper
- Rullestilladser
- Løfteborde
Der vil være en praktisk gennemgang af følgende tekniske hjælpemidler:
- Stiger
- Elektrisk håndværktøj
- Bæremidler – kæder og stropper
Derudover ser vi på hvilke parametre, der indgår i reoleftersyn.
Kurset varer 1 dag fra kl. 9.00 – 15.00.
Prisen er 3.050,- ekskl. moms pr. deltager.
I kursusprisen er inkluderet kursusmateriale og forplejning.
Deltagerne får efter kurset et bevis på, at de har gennemført kurset som sagkyndig.
Kurset tilbydes ikke, hvor der er krav om særlig sagkyndig samt maskiner hvor der kræves særlig viden – såsom trucks, presser og kraner.
Vi tilbyder også at afholde kurset i at blive sagkyndig som et internt virksomhedskursus, hvis I:
- Kan samle et hold på min. 7 deltagere og max. 20 deltagere
- Råder over de fornødne faciliteter som lokaler, grupperum, forplejning m.v.
Virksomhedskurser vil være tilpasset virksomhedens drift m.v.
Hanne R. Andersen
Kursussekretær
Vil du vide mere om vores kursustilbud?
Kursuskatalog 2024
I vores kursuskatalog finder du en kort beskrivelse af alle de kurser, vi tilbyder. Der er masser af inspiration at hente.
Læs kataloget ved at klikke herunder.
Du kan også læse mere om alle kurserne og finde link til tilmelding via menupunkterne herunder.