Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Kursus i indeklima

Vil I sikre et godt indeklima i virksomheden? 

Et godt og sundt indeklima er altafgørende for både vores velvære, trivsel og vores helbred.

Undersøgelser viser, at har vi det eksempelvis for varmt, nedsættes vores koncentration og præstation med helt op til 50 %. Samtidig kan et dårligt indeklima desuden være skyld i decideret sygdom.

Indeklimaet har altså betydning for både medarbejdernes sundhed og virksomhedens økonomi. Det er derfor vigtigt, at man som virksomhed fokuserer på at skabe et sundt og behageligt indeklima for medarbejderne.

Hos Avidenz tilbyder vi indeklimakurser, der kan hjælpe jer med at styrke og opnå et optimalt indeklima på arbejdspladsen. Her på siden kan du læse nærmere om indholdet på vores kursus i indeklima, og du finder praktiske informationer nederst på siden.

Udbytte

Ved at deltage i et kursus i indeklima vil I som deltagere få viden om de forhold, der påvirker indeklimaet, og hvordan man kan skabe et sundt og behageligt arbejdsmiljø. Dette indebærer faktorer som luftfugtighed, temperaturer, fugt, træk og ventilation.
 
I vil få indblik i, hvad der skaber et godt eller dårligt indeklima, og vi gennemgår eksempler på, hvad der kan gøres for at afhjælpe eventuelle problemer. Således får I indsigt i, hvordan I identificerer og løser mulige problemer med indeklimaet og skaber en mere produktiv og sund arbejdsplads.
 


Indholdet på vores indeklimakursus

Indholdet på vores indeklimakursus kan tilpasses, så det er målrettet netop jeres virksomhed og de udfordringer, I oplever med indeklimaet. 
 
Herunder har vi nævnt nogle eksempler på emner, vi som regel kommer omkring:
 
  • Krav til et godt indeklima
  • Typiske gener i indeklimaet
  • Forhold der har betydning for indeklimaet, som f.eks.:
    o Temperatur og træk
    o Støv og rengøring
    o Afgasning fra materialer
    o Forureningsbelastning fra personer og aktivitetsniveau
    o Fugt og mikroorganismer
    o Luftfugtighed
    o Ventilation
  • Metoder til kortlægning/undersøgelse af indeklimaet
  • Eksempler på løsninger 


Målgruppe

Kurset henvender sig først og fremmest til medlemmer af Arbejdsmiljøorganisationen eller andre med interesse for emnet, som ønsker viden om og indsigt i, hvordan man bedst muligt skaber en sund og behagelig arbejdsplads med fokus på indeklimaet.
 
Et kursus i indeklima er særligt relevant for virksomheder, hvor medarbejderne bruger meget tid indendørs, og hvor der er mulighed for, at indeklimaet kan påvirke medarbejdernes sundhed og trivsel negativt. 

Praktisk information

Varigheden på kurset aftales individuelt afhængig af de konkrete emner og behov. Dog er minimum, hvad der svarer til 1/2 dags supplerende arbejdsmiljøuddannelse. Dette kursus i Indeklima kan dermed anvendes som en del af den supplerende uddannelse for medlemmer af Arbejdsmiljøorganisationen og deres løbende kompetenceudvikling.
 
Har I en virksomhedsaftale med Avidenz, kan kurset afholdes inden for virksomhedens timer, evt. i forbindelse med, at vi i forvejen gennemfører en opgave i jeres virksomhed i forhold til virksomhedens indeklima.
Alternativt kan kurset selvfølgelig købes separat. Kontakt os for at høre nærmere og for at få en pris.
 
Kurset afholdes hos jer og veksler mellem oplæg fra Avidenz og dialog med deltagerne, ligesom der vil indgå praktiske eksempler.
 
Vi gør opmærksom på, at der ikke indgår en kortlægning af virksomhedens indeklima i kurset. Dette skal aftales særskilt.

 

Bestil et kursus i indeklima

Er du interesseret i at bestille et indeklimakursus, eller har du spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 66 17 34 55 eller info@avidenz.dk. 
 
Vi ser frem til at høre fra dig.

Kontakt os

Vil du vide mere om vores kursustilbud?

Hanne Rudbeck Andersen, kursussekretær

Kursuskatalog 2024

I vores kursuskatalog finder du en kort beskrivelse af alle de kurser, vi tilbyder. Der er masser af inspiration at hente.

Læs kataloget ved at klikke herunder.

Du kan også læse mere om alle kurserne og finde link til tilmelding via menupunkterne herunder.

Hvordan er Avidenz som samarbejdspartner?

Vi vil være den bedste samarbejdspartner, når virksomheder vil udvikle deres arbejdsmiljø.

Vi tager altid udgangspunkt i den aktuelle virksomhed og tilpasser vores hjælp og rådgivning til lige præcis jeres ønsker og behov. Sammen med jer finder vi ud af, hvor udviklingspotentialet er, og hvad der bør arbejdes med.

Hos Avidenz stræber vi efter at være den bedste samarbejdspartner, når virksomheder vil udvikle deres arbejdsmiljø. Vi går meget op i at skabe gode relationer med de mennesker, vi samarbejder med, og samtidig udfører vi alle opgaver med stor ekspertise og engagement. Derudover lægger vi vægt på en åben, ærlig og ligeværdig kommunikation.

Vi indleder altid et samarbejde med en afstemning af jeres ønsker og forventninger. Virksomheder er forskellige, og derfor kræver det en individuel vurdering af indsatsområderne. Formålet er dog altid at forebygge og skabe økonomisk tryghed og udbytte gennem:

  • Glade og motiverede medarbejdere/trivsel
  • Færre ulykker/arbejdsskader
  • Færre sygedage
  • Øget produktivitet
  • Øget konkurrenceevne
  • Større kundetilfredshed

Og det hele selvfølgelig kombineret med at sikre, at virksomheden lever op til diverse regler og lovkrav.

Når I indgår et samarbejde med os, er der grundlæggende 2 forskellige måder, det kan gøres på. Her skiller vi os også ud fra andre leverandører i vores branche.

De to samarbejdsformer er:

  1. Virksomhedsaftale
  2. Uden virksomhedsaftale

Virksomhedsaftale
En virksomhedsaftale er en aftale om et løbende samarbejde omkring jeres arbejdsmiljø. Samarbejdet indledes ofte med en vurdering af omfanget af arbejdsmiljøarbejdet ud fra jeres ønsker og behov for vores hjælp. Virksomhedsaftalen fungerer som en slags klippekortsaftale, hvor I køber et antal rådgivningstimer pr. år, som er afstemt med jer. Timerne kan naturligvis variere fra år til år. Dermed kender I jeres budget, og I skal ikke til at modtage et nyt tilbud fra os, hver gang I har et ønske om at få løst en ny opgave. Så er det bare at ringe til jeres kontaktperson, og hvis der er timer tilbage i jeres aftale bliver tiden til opgaven bare taget der fra. Alternativt tilkøber I blot flere timer på aftalen. Nemt, hurtigt og billigt.

I får tilknyttet en fast kontaktkonsulent, som I lærer godt at kende og som hjælper jer med mange af de almindelige opgaver som APV, arbejdsmiljødrøftelse, sikkerhedsrunderinger m.v. 

Uden virksomhedsaftale
Har I ikke behov for et løbende samarbejde med os, så kan I naturligvis købe vores hjælp uden en virksomhedsaftale. Vi vil sammen med jer afdække jeres behov og ønsker – og på den baggrund modtager I et konkret tilbud på en løsning.

Vi har en række højt fagligt kvalificerede konsulenter til at varetage de forskellige krav og nicher hos virksomhederne. Kunder med en virksomhedsaftale får altid en fast kontaktkonsulent, men det er altid en specialiseret konsulent, som bliver koblet på den enkelte opgave afhængig af indholdet i denne. Dermed er det altid de bedst kvalificerede medarbejdere, der løser de aktuelle opgaver for jer.

Samarbejdet med os giver jer en stor fordel, når I skal give tilbud til kunder. I lever nemlig op til de krav om styr på arbejdsmiljø, dokumentationer m.m. som arbejdstilsynet og andre myndigheder kræver og som flere og flere kunder også efterspørger – nogle på grund af krav fra deres kunder osv.

Desuden vil samarbejdet medvirke til at gøre virksomheden attraktiv som arbejdsplads og dermed både kunne være med til at fastholde og tiltrække velkvalificerede medarbejdere.

Klaus Witved, INOX:
“Der er mange gode ting og fordele ved at samarbejde med Avidenz, men det aller bedste er det personlige forhold, vi har fået til kontaktkonsulenten gennem et løbende samarbejde gennem mange år efterhånden. Den relation er helt unik. Samtidig har vi haft kontakt med mange andre fagkonsulenter fra Avidenz, da vores kontaktkonsulent altid ved, hvilken anden fagkonsulent, han kan trække ind over opgaver, som er uden for hans eget specialistområde. Og disse konsulenter har også altid været yderst kompetente. Dette er en tryg måde at samarbejde på for os som virksomhed, for vi er altid sikre på kvaliteten af rådgivningen, og at opgaverne bliver løst af en med de rette kompetencer.”

 

Jan Nielsen, System TM
“Det er rigtig rart med en fast konsulent tilknyttet, som kender huset og vores rytme. Så skal vi ikke starte forfra hele tiden, og vi får altid hurtig respons og hjælp ved problemstillinger. Denne relation sætter vi stor pris på. Gennem vores virksomhedsaftale får vi også hjælp til at afholde AMU-møder, revidere handlingsplaner m.m. – det er rart ikke at skulle tænke på, så vi kan koncentrere os om driften af virksomheden, der har 1. prioritet hos os.

Vi anvender også Avidenz’ digitale arbejdsmiljøsystem, SOSWEB, så vi har alt liggende digitalt. Alle har dermed let adgang til APV, handlingsplaner, kemiske instruktioner m.m.. Systemet giver os overblik og en sikkerhed for, at der er styr på det hele så som lovpligtige eftersyn og møder.
Med app’en der hører til systemet, er det endnu lettere og hurtigt at finde diverse dokumenter frem.”

Vi har en klar vision om at være den bedste samarbejdspartner, når virksomheder vil udvikle deres arbejdsmiljø. Det gør vi gennem blandt andet med dyb forankring i vores værdier:

  • Samarbejde
  • Professionalisme
  • Anerkendelse
  • Kommunikation

Kontakt vores hovedkontor på telefon 66 17 34 55 eller på info@avidenz.dk for en uforpligtende snak om mulighederne for et samarbejde om jeres arbejdsmiljøarbejde.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Vi har konsulenter i hele landet

Vi vil være den bedste samarbejdspartner, når virksomheder vil udvikle deres arbejdsmiljø.

Vores hovedkontor ligger i Odense, og vi har arbejdsmiljøkonsulenter fordelt over hele landet. Vi er derfor ikke langt fra dig.