Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Vi søger: Arbejdsmiljøkonsulent til Sjælland

Vil du spænde Avidenz-hjelmen og hjælpe vores kunder?

Arbejdsmiljøkonsulent – skab sikkerhed i den sjællandske industri


Vil du hjælpe danske virksomheder med reelt at forbedre deres arbejdsmiljø, når du spotter en optimeringsmulighed? Og vil du have frihed til selv at planlægge din dag?

”Du bliver rådgiver med stort R, så du opnår fuld tillid hos kunderne. Med afsæt i den tillid vil du også opleve, at kunderne vil købe flere af vores ydelser. Så det er ikke noget, du skal jagte. Samtidig får du en meget fleksibel hverdag,” siger administrerende direktør John Bregndahl Larsen.

Vi yder fagligt kompetent rådgivning inden for alle områder af arbejdsmiljø i en virksomhed

Som autoriseret arbejdsmiljørådgiver skaber Avidenz øget trivsel og større sikkerhed i danske virksomheder, hver dag. Det gør vi primært inden for industri og håndværk, hvor vi hjælper alle størrelser af virksomheder.

Bliv specialist med ansvar for egne kunder

Du får din egen kundeportefølje i dit distrikt, hvor du vurderer deres nuværende håndtering af arbejdsmiljøet og hjælper dem med at løse de udfordringer, der måtte være.

Din tid er opdelt mellem at besøge kunderne samt planlægning, opfølgning og afrapportering på dit kontor. Når du kører ud, er det i egen bil, og du bliver kompenseret med statens kørselstakster.

Du bruger dermed størstedelen af tiden på at:

  • holde arbejdsmiljømøder og løse konkrete arbejdsmiljøopgaver for kunderne ud fra din faglige profil
  • afdække kundens behov, om vi kan hjælpe kunderne med mere end det, vi gør i forvejen
  • overlevering af kundeopgaver til forskellige andre interne specialister, fx inden for kemi, ergonomi m.v.


Dine kunder bor på Sjælland – og det gør du derfor også

Dine kunder er placeret i en geografisk del af Sjælland, som du kører til fra din bopæl. Det betyder samtidig, at du ansættes med hjemmekontor ligesom 9 af dine kolleger. Dine øvrige kolleger arbejder med udgangspunkt fra vores kontor i Odense.

Her dyrker vi fællesskabet i fagligheden

Du bliver en del af et hold på 23 kolleger, der både har base i Odense og kører ud hjemmefra. Så vi sidder spredt, og derfor tager vi god hånd om samarbejdet. Det gælder både på kvartalsvise regionsmøder, halvårlige faglige dage og et årligt 2-dages seminar. Men mest af alt i hverdagen.

”Vi har brug for hinanden til både overlevering af kundeopgaver og faglig sparring, så det bliver et dagligt indslag for dig at tale med dine kolleger – som i øvrigt er ekstremt gode til at hjælpe,” fortsætter John.

Specialist i teknisk arbejdsmiljø, der elsker at rådgive

Fordi du kommer til at samarbejde med virksomhedernes indehavere og produktionschefer over HR- og EHQS-ansvarlig, er det vigtigt, at du hurtigt kan få en fornemmelse for, hvordan du bedst træder ind i rådgiverrollen hvert enkelt sted.

Uanset hvem du taler med, er du løsningsorienteret, for tilfredse kunder giver dig et smil på læben.

Du har viden om teknisk arbejdsmiljø og kan være uddannet maskinmester, maskiningeniør eller gennem en helt anden teknisk videregående uddannelse have opbygget viden inden for fx maskinsikkerhed, ventilation, støj m.v.

Det kan også være, at du sidder i en anden stilling, hvor du har brugt din viden om arbejdsmiljø og nu er klar til at bruge din erfaring hos os.

Klar til at gøre en forskel for et godt arbejdsmiljø?

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte adm. direktør John Bregndahl Larsen på tlf. 6617 3455.

Du kan læse hele stillingsopslaget og søge jobbet via linket her.

Vi glæder os til at høre fra jer.

Del dette indlæg:

Andre indlæg

Internt i Avidenz

Velkommen til Eva

Den 15. maj sagde vi velkommen til endnu en ny medarbejder, da Eva Larsen startede som arbejdsmiljøkonsulent hos os. Eva bor i Hedehusene og kommer til at servicere vores kunder i et område af Sjælland.

Læs hele nyheden
Internt i Avidenz

Velkommen til Søren

Den 15. april bød vi velkommen til Søren Krogh, der er ansat som arbejdsmiljøkonsulent på Sjælland, hvor han blandt andet bliver kundeansvarlig for en række virksomheder.

Læs hele nyheden