Risikovurdering

En risikovurdering er første step i maskinsikkerhed. Der skal foreligge en risikovurdering af maskinerne for at leve op til Maskindirektivets krav. Først herefter må maskinerne CE-mærkes og tages i brug.

Formålet med risikovurderingen er at påvise, om der er forhold ved maskiner eller tekniske hjælpemidler, der kan være farlige og føre til skader. Der foretages samtidig en vurdering af, om risikoen er stor og i så fald, om den kan gøres mindre og hvordan.
På den måde får virksomheden en vurdering af, om arbejdsopgaverne kan udføres uden risiko. Derfor er risikovurderingen også et godt grundlag for vores rådgivning om brug af personlige værnemidler, det videre arbejde med CE-mærkning m.m.
Risikovurderingen skal udformes skriftligt, så den kan fremvises til myndigheder ved forespørgsel.

Vi foretager risikovurdering

For virksomheden kan det være vanskeligt at følge med i og kende alle reglerne omkring maskiner og udstyr. Derfor tilbyder vi at foretage risikovurderingen og komme med løsningsforslag til forbedring af sikkerheden. Vi udformer også det skriftlige materiale.

Risikovurdering af en maskine