Mød Susanne

03.06.2022

Jette Skjold er efter 28 år som økonomiansvarlig hos os gået på velfortjent pension.

Hendes afløser er allerede godt i gang, og det glæder os at kunne præsentere jer for Susanne Ladefoged, som er vores nye økonomiansvarlige. Susanne startede den 1. maj.

Susanne er 44 år og bor i Odense med sin søn. Hun er uddannet i et revisionsfirma og har i en årrække været selvstændig og hjulpet små og mellemstore virksomheder med deres løn- og økonomibehandling. I de sidste 3 år har hun været fastansat i en økonomifunktion.

Vi er rigtig glade for, at Susanne er blevet en del af vores stærke team af medarbejdere.
Glæd jer til at hilse på hende – måske er I heldige, at hun tager telefonen, hvis I ringer til os.