Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Nemmere at anmelde arbejdsulykker

Det er blevet meget lettere for arbejdsgiverne at finde ud af reglerne for at anmelde ulykker.

Der er kommet nye ensrettede regler for anmeldelse af arbejdsulykker, som gør det meget lettere at finde ud af for arbejdsgiverne. De nye regler trådte i kraft den 1. juli 2022.

Førhen skulle man forholde sig til tre forskellige kriterier og tre forskellige frister for anmeldelse af arbejdsulykker. Fremover er det de samme kriterier uanset, om der anmeldes arbejdsulykker til arbejdsskadeforsikringsselskaberne eller til Arbejdstilsynet. Alle arbejdsulykker anmeldes på samme måde i det elektroniske anmeldesystem EASY på virk.dk. Samtidig er anmeldefristen blevet ensrettet, så alle ulykker skal anmeldes senest 14 dage efter første fraværsdag fra sædvanligt arbejde ud over tilskadekomstdagen.


Indberetning ved ingen fravær

Det er vigtigt at være opmærksom på, at selv om ulykken ikke har medført fravær, skal den – hvis det forventes, at den kan medføre erstatningsberettigende følger pga. mén – også anmeldes. Når I indberetter, skal der under forventet fravær angives ”Fravær < 1 dag”.


Undersøg ulykken

En ting er at indberette en arbejdsulykke, men husk også hurtigst muligt at få undersøgt ulykken. Det er vigtigt at få afdækket baggrunden for ulykken og at identificere, hvor sikkerheden skal forbedres for at undgå, at ulykken gentager sig.


Forebyg, og undgå ulykker

Det aller bedste er selvfølgelig at være på forkant og forebygge, at ulykkerne overhovedet sker. Hos Avidenz har vi stor erfaring i at foretage risikoanalyser og at hjælpe med at forbedre sikkerhedskulturen, hvilket er de to væsentligste punkter ved forebyggelse af arbejdsulykker. Lad os hjælpe din virksomhed, så I minimerer risikoen for, at nogen kommer til skade.

Du kan også læse mere om sikkerhedskultur her og om risikoanalyse her.

Har I spørgsmål eller ønsker vores hjælp til en konkret opgave, så kontakt os på telefon 66 17 34 55 eller mail info@avidenz.dk.

Del dette indlæg:

Andre indlæg

Arbejdsmiljø

Styrk sikkerhedskulturen, og reducer ulykker

”Virksomheder, der arbejder systematisk med sikkerheden, har færre ulykker og dermed lavere sygefravær”. Sådan indleder Arbejdstilsynet for nyligt en kampagne om, hvor vigtigt det er at sætte fokus på sikkerhedskulturen i virksomhederne for at undgå ulykker.

Læs hele nyheden
Kørsel om vinteren
Sikkerhed

Sikker kørsel i vintervejr

Vinterkørsel er det andet emne, vi vil beskrive i vores tema om at komme sikkert gennem vinteren.
Vinter betyder nemlig ofte glatte veje og dårlig sigtbarhed. Selvom der ikke er sne eller synlig is, kan vejene godt være glatte alligevel.

Læs hele nyheden
Sikkerhed

TEMA: Kom sikkert gennem vinteren

Inden vinteren for alvor sætter ind med frost og måske sne, er det vigtigt for sikkerheden at have styr på diverse vinterforanstaltninger. Vinterforanstaltninger er en del af arbejdsmiljøloven, da de ansatte skal sikres mod sundhedsskadelige påvirkninger fra vejret.

Læs hele nyheden