
Velkommen til Winnie Ax
Vi har for nyligt ansat Winnie Ax som arbejdsmiljøkonsulent.
Winnie er en yderst kompetent arbejdsmiljøkonsulent, som nogle af jer måske har stødt på tidligere. Enten gennem Winnies tidligere stillinger som arbejdsmiljøkonsulent eller ved hendes seneste ansættelse som tilsynsførende ved Arbejdstilsynet.
Winnie er uddannet kemiingeniør og miljøtekniker og har, som det fremgår, en meget stor erfaring med arbejdsmiljø, som hun har arbejdet med lige siden 1995.
Winnie bliver kundeansvarlig for en række virksomheder, primært i det Midt- og Østjyske.
Winnie er 48 år og bor med sin mand og 3 børn i Silkeborg,
Vi er sikre på, at Winnie bliver en stor gevinst for vores kunder og dermed også for Avidenz.
Det glæder os derfor meget, at kunne byde hende velkommen som en del af vores stærke team af faglige konsulenter.