Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Vil I deltage i et forskningsprojekt om forebyggelse af ulykker?

Hos Avidenz deltager vi i øjeblikket i et spændende forskningsprojekt, som omhandler forebyggelse af ulykker og fremme af sikkerhedskulturen i virksomheder med 20-49 ansatte inden for metal– og maskinbranchen.
Projektet er i samarbejde med forskere fra Arbejdsmedicinsk afdeling på Regionshospitalet Gødstrup.

Formålet med projektet

Det er et tidligere forskningsbaseret sikkerhedskoncept, som viste gode resultater, der nu skal afprøves af os som autoriseret arbejdsmiljørådgiver, så endnu flere virksomheder forhåbentlig kan få gavn af det fremover.

Projektet går ud på at undersøge, om arbejdsulykker kan forebygges og
sikkerhedskulturen forbedres ved at involvere medarbejderne i at udpege indsatsområder samt ved at give arbejdslederne sparring på, hvordan de konkret kan arbejde med sikkerhed i hverdagen.

Konceptet har som nævnt tidligere været afprøvet af forskerne. Her blev sikkerhedsniveauet i virksomhederne øget, fordi de fik praktisk hjælp til at arbejde struktureret med deres arbejdsmiljø. Formålet med projektet er nu at teste, om konceptet ”integreret ulykkesforebyggelse i praksis” har samme gode effekt på virksomhedernes sikkerhedsniveau, når det implementeres i samarbejde med en arbejdsmiljørådgiver.

Forskningsprojektet varer samlet set indtil udgangen af 2024. De enkelte projektperioder for de deltagende virksomheder varer ca. 6 måneder.


Lyder det som noget for jer?

Vi har mulighed for at tilbyde 24 virksomheder deltagelse i projektet, og vi er i fuld gang med at finde disse virksomheder. Lyder det som noget for jer, og hører virksomheden under den beskrevne målgruppe, så kontakt os endelig for at høre nærmere på telefon 66 17 34 55 eller mail info@avidenz.dk.

Det er gratis at deltage. Det eneste, I skal finansiere, er medarbejdernes deltagelse i projektaktiviteterne.

Del dette indlæg:

Andre indlæg