Anmeldelse af arbejdsskade

Det er vigtigt at være opmærksom på, at arbejdsskader dækker over 2 forskellige typer skader; Ulykker og Erhvervssygdomme.

Ulykker

En arbejdsulykke er en skade på en person, som skyldes en hændelse eller en påvirkning på arbejdet, der sker pludseligt eller inden for 5 dage.

Erhvervssygdomme

Erhvervssygdomme (arbejdsbetinget lidelse) er en sygdom, der skyldes arbejdet eller arbejdsforholdene. Sygdommen kan komme af påvirkninger gennem kortere eller længere tid. Et eksempel herpå er nedsat hørelse, der er opstået efter flere års arbejde i larmende omgivelser.

Anmeldelse af arbejdsskader

De 2 forskellige typer af arbejdsskader skal også anmeldes på 2 forskellige måder, og det er forskelligt, hvem der har anmeldepligten.
Når der er tale om ulykker, er det arbejdsgiveren, der har pligt til at anmelde. Anmeldelsen foregår typisk via EASY.

Ved erhvervssygdomme er det lægen, der har pligt til at anmelde. 
Bemærk, at det er meget vigtigt, at I på virksomheden ikke anmelder denne type arbejdsskader via EASY.


Læs mere om anmeldelse af arbejdsskader hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og hos Arbejdstilsynet

Anmeldelse af arbejdsskade via computer